Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De fleste ville blive mere end forpustede af bare at høre om Sanne Skougaard Andersens hverdag. Hver eneste vågne time er optaget af arbejde, møder, forberedelse, læsning, fitness og lidt kvalitetstid med familien.
Med 559 personlige stemmer blev Sanne Skougaard Andersen i november sidste år valgt ind i Odense Byråd for partiet Venstre. Hun havde forsøgt et par gange før, men sidste år lykkedes det endelig for den 44-årige frisørmester fra det nordvestlige Odense at opnå valg.
Nu har hun siddet i byrådet i 100 dage og har efterhånden fået styr på sin hverdag.
- Fra mandag til fredag er jeg oftest optaget fra fem om morgenen til sen aften, siger Sanne Skougaard Andersen.
Sammen med sin mand driver hun frisørsalonen VIP Coiffure i Tarup og udover at passe sin frisørsalon, har hun aftenmøder næsten hver eneste aften.
Tre kvinder kæmper om at tegne Venstres fremtid i Odense
Først var der een - så var der to - og nu melder en tredje kandidat sig måske i kampen om at blive Venstres spidskandidat og dermed kommende rådmand i Odense.
-
Først var der een - så var der to - og nu melder en tredje kandidat sig måske i kampen om at blive Venstres spidskandidat og dermed kommende rådmand i Odense.
- Jeg har fået flere opfordringer i løbet af de sidste dage, forklarer Sanne Skougaard Andersen. Hun mener hun vil stå godt i kapløbet om at blive Venstres spidkandidat op til Kommunalvalget i efteråret 2005
- Jeg repræsenterer den helt almindelige familiemor, som skal have hverdagen til at gå op i en højere enhed med børn og skole og arbejde.
Den 31-årige frisørmester er med sit kandidatur den tredie kvinde, som går efter at blive venstres spidkandidat. De to andre er Jane Marie Jegind og Kamma Lauenborg. Begge sidder for tiden i Odense Byråd, mens Sanne Skougaard Andersen, politisk set, er et grønt og ubeskrevet blad.
I sidste uge trak Lars Chr. Lilleholt sig fra sin hidtidige post som Venstres spidskandidat. Han vil istedet bruge sin tid i Folketinget, hvor han blev genvalgt ved valget 8. februar. Derfor er bolden nu givet op til foreløbig to måske tre kvindelige kandidater.
Venstres medlemmer skal den 30. marts vælge deres spidskandidat.
Derudover skal hun også lige have styr på sin datters konfirmation på lørdag og så er der fitness tre gange om ugen fra klokken 5.30 til 7.00. Samtidig skal hun forberede sig på sit politiske arbejde ved at læse dagsordner til Social- og Ældreudvalget, Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og byrådet.
- Jeg er sådan et menneske, der godt kan lide at lave noget hele tiden. Nogen gange siger min familie til mig, at jeg aldrig slapper af, men jeg slapper faktisk af, med de ting jeg laver, siger Sanne Skougaard Andersen.
Gør det med god samvittighed
Men det høje arbejdspres for en nyvalgt politiker har dog også haft konsekvenser for både hendes mand, de to døtre på 14 og 21 år og veninderne.
- Familien ved også, at jeg ikke altid står til rådighed, som jeg har gjort tidligere. Men jeg gør det med god samvittighed, da mine børn er store og meget selvkørende, siger hun og fortsætter:
- Jeg har også lige et hængeparti over for tre eller fire gode veninder, som ikke har set ret meget til mig de seneste tre måneder.
Nyvalgte byrødder på skolebænken
Kommunalvalget er slut og nu begynder arbejdet rundt om i kommunalbestyrelserne. I Assens var det nyvalgte Byråd onsdag på skolebænken.
Pia Offer Madsen fra Glamsbjerg er en af de ti nyvalgte i Assens Byråd. Men 544 personlige stemmer har hun fået en af pladserne i Venstres gruppe i byrådet. Onsdag kunne hun for første gang se sin plads i byrådssalen.
- Det er spændende, jeg har glædet mig rigtigt meget til i dag. Jeg har glædet mig til at blive lidt klogere, for nu har vi ført valgkamp og snakket om politiske emner - nu gælder det så den praktiske virkelighed, der rammer os, siger det nyvalgte byrådsmedlem Pia Offer Madsen (V).
Alle 29 nyvalgte og genvalgte medlemmer af Assens Byråd var onsdag samlet til en introduktionsdag til de kommende fire års byrådsarbejde.
Dagen bød også på udlevering af it-udstyr og andre hjælpemidler, og så skulle alle byrådsmedlemmerne også fotograferes.
En meget speciel dag
- Det er en meget speciel dag. For nogen er det jo første gang - det er det for en tredjedel af byrådet, men vi har også byrådsmedlemmer, der er med for ellevte gang eller for sjette gang - som i mit tilfælde - så der er en rigtig god blanding, siger borgmester Søren Steen Andersen (V).
Pia Offer Madsen kan nu se frem til stakkevis af dagsordner og andet læsestof. For det kan være tidskrævende af være kommunalpolitiker.
- Jeg har først og fremmest snakket med min familie og min mand om det. Det har vi lavet en fin aftale omkring, og så har vi gode bedsteforældre, som vi kan trække på. Jeg er selvstændig og har fleksibilitet dér, så jeg vil prøve at sætte det lidt i system, så det ikke bliver noget, som jeg sidder med hen over middagsbordet, siger Pia Offer Madsen.
Og så fulgte mange timers oplæg om kommunen, styrelseslov og kommunikation med borgerne. Der fulgte også lidt gode råd fra de øvede til de nye.
- Det vigtigste er jo bare, at man skal spørge, hvis der er noget, man er i tvivi om. Og så skal man huske at et ord er et ord. Så skal det nok gå, siger Søren Steen Andersen.
Den lange introduktionsdag sluttede med, at politikerne fik en rundvisning på rådhuset i Assens.
Selvom Sanne Skougaard Andersens tilværelse har kørt for fuld skrue, siden hun startede sit job som lokalpolitiker, frygter hun ikke, at arbejdspresset skal få hende til at bukke under.
- Jeg sover supergodt om natten. Søvn er det mest basale for mig, og jeg spiser forholdsvis sundt og har et godt bagland. Så det skal nok gå, siger den nyvalgte venstrepolitiker.