Kvinde overfaldet af drenge med knive

To unge mænd truede onsdag en kvinde til at aflevere sin indkøbspose.

Udbyttet blev en pose med madvarer

To unge mænd truede onsdag en kvinde til at aflevere sin indkøbspose.

Kvinden kom cyklende på stisystemet udfor Skovbørnehaven i Seden, Odense.

De to unge mænd sprang ud foran hende og den ene truede hende med en springkniv. Da kvinden ikke ville give de to drenge noget, slog de hende i ryggen og stjal hendes indkøbspose.

De to drenge beskrives begge som 15-16 årige. De havde sort hip-hop tøj på. De bar begge huer. Den ene en mørk tophue og den anden en blå og hvid-stribet hue.

Har man set de to drenge i området omkring Hvenekildeløkken i Seden vil Odense Politi gerne have besked.

Oversigt

    Oversigt