I det fynske folks tjeneste

Læsning: Teenagedrenge halter bagud

Nicolai Degn læser - men det er der rigtig mange andre på hans alder, der ikke gør.

Bjarne Kim Pedersen (th) er fynsk forfatter, der skriver til teenagere

1 af 3

Danskerne læser ikke nok, og især unge mænd halter bagud i statistikkerne. Det prøver en fynsk forfatter at lave om på.

Bjarne Kim Pedersen fra Otterup skriver bøger til de helt unge mænd.

- Jeg vil gerne give dem en læseoplevelse. Og et spejl, så de kan se, at de ting de oplever, er de ikke alene om.

Forfatteren oplever, at der er alt for lidt litteratur, der henvender sig til teenagedrenge.

Nicolai Degn er en de unge, der har læst Bjarne Kim Pedersens bøger.

- Det handler meget om unge mennesker, og de ting, som vi gennemgår. Det er fedt at læse de ting, man kan genkende sig selv i, fortæller Nicolai Degn.

Bjarne Kim Pedersen lader de unge få indflydelse på historierne. Nicolai Degn læste den seneste bog igennem inden den blev udgivet.

- Jeg kunne rette nogle fejl og den slags. Det var lidt fedt.

Bjarne Kim Pedersen mener, at man sagtens kan få flere unge til at læse.

- Hvis vi havde lidt mere respekt for, hvor de er henne og for deres kultur, så tror jeg også, at vi kunne få dem til at læse.

Kulturministeriet står bag kampagnen Danmark Læser - og den 23. april er det Danmark Læser Dagen.

Læs mere her.

Ved du noget? Så send os et tip