I det fynske folks tjeneste

Landmand mistede finger: Hans egen skyld, siger 3F-boss

Landmand Søren Brems mistede sin finger i marken. Det er landmænds egen skyld, når de kommer galt af sted, mener 3F-boss. Foto: Massoud Pouia

Knuste hænder, hjernerystelser og brækkede arme og ben. Landbruget er Danmarks farligste erhverv. Men det bliver ikke nævnt med et ord på årets fynske dyrskue. Sidste år døde 11 i landbruget.

En efterårsdag for snart to år siden går det helt galt for landmand Søren Brems.

Han er ved at nette juletræer. Det er blevet mørkt, og maskinen driller. Søren Brems stiger ud af traktoren og stikker armen ind i maskinen.

- Jeg skulle bare have slukket traktoren, siger Søren Brems i dag. 

For i det han stikker armen ind, kommer han til at starte netmaskinen med sin skulder.

Det er jo fuldstændig vanvittigt, at man vil tillade, at sådan noget sker. Og dødsfaldene er desværre kun toppen af isbjerget. 

Morten Fischer-Nielsen, forhandlingschef, 3F' Grønne Gruppe

- Og så kører processen, siger Søren Brems, mens han med hænderne viser, hvordan to gribearme i maskinen, som er designet til at hive fat i et juletræ og trække det ind, i stedet får fat i hans ene hånd.

Det korster højre hånds pegefinger og alt kød oven på fingeren ved siden af.

Mange ulykker i landbrug

En historie som Søren Brems' er langtfra sjælden i landbruget.

Samlet set døde der i alle brancher 33 mennesker sidste år i arbejdsrelaterede ulykker.

Til dem bidrog landbruget med 11. Dermed kan landbruget kalde sig Danmarks farligste arbejdsplads.

Foruden dødsulykkerne kommer utallige knuste hænder, hjernerystelser og brækkede arme og ben. De såkaldte alvorlige arbejdsulykker. Her ligger landbruget konsekvent over landsgennemsnittet.

Læs også Baby trampet i hovedet: Ramt af løssluppen kvie på dyrskue

Og det er ganske enkelt ikke godt nok, mener Morten Fischer-Nielsen. Han er forhandlingschef i 3F´s Grønne Gruppe, som blandt andet organiserer ansatte i landbruget.

- Det er jo fuldstændig vanvittigt, at man vil tillade, at sådan noget sker. Og dødsfaldene er desværre kun toppen af isbjerget. Der sker jo rigtig mange ulykker og klemninger og skader og forstuvninger og brækkede arme og ben i dagligdagen. Så det er et kæmpe stort problem med ulykker i landbruget generelt.

Arbejdsulykker ikke tema på dyrskuet

Men det har ikke fået Det Fynske Dyrskues ledelse til at tage problemet op til årets skue, som løber af stabelen i netop disse dage.

- Arbejdsulykker og sikkerhed er jo en løbende proces. Det er ikke noget, der kun skal tages op nogle ganske få dage. Vi kunne godt have taget det op som et tema. Vi har fravalgt det, fordi vi føler, at arbejdssikkerhed skal være en proces, vi skal arbejde med hele tiden.

Sådan siger Lars Iversen, formand for dyrskuets koordinationsudvalg og medlem af den fynske landbrugsorganisation Centrovices bestyrelse.

Sidste år døde der jo rekordmange i landbruget? Så var det ikke netop på dyrskuet i år, det havde været nærværende at tage problemet op? I mødes jo allesammen her.

- Du har ret i, at vi har haft et meget dårligt 2016 med mange arbejdsulykker. Men nu er det jo også sådan, at mange af de mennesker, der kommer herude, ikke er decideret beskæftiget ved landbruget. Jeg tror, at vi har mindst lige så meget ud af at sætte fokus på arbejdssikkerhed på vores normale landbrugsmøder, siger Lars Iversen.

- Ulykker svære at undgå

Hos landbrugets videnscenter Seges peger arbejdsmiljøkonsulent Helle Birk Domino på, at ulykkerne i landbruget kan være svære at undgå.

Det er ikke fordi, landmændene ikke tager sikkerheden alvorligt nok, mener hun. Jobbet som landmand er bare fyldt med risici.

- Der er rigtig mange forskellige typer af arbejdsopgaver, der skal udføres i løbet af en dag på et landbrug. Det øger risikoen for fejl, fordi man ikke kan være ekspert i alle arbejdsopgaver. Landmænd kan også være presset af ydre omstændigheder som vejrlig, der betyder, de er nødt til at skynde sig. Det er yderligere en risikofaktor, siger Helle Birk Domino.

Og endelig er der håndteringen af dyr, påpeger Helle Birk Domino. En ny analyse fra Arbejdstilsynet viser, at langt de fleste arbejdsulykker i landbruget sker ved håndtering af først køer. Derefter svin.

Så sent som i år blev en ung nyansat landbrugsmedhjælper trampet ihjel af malkekvæg i en løsdriftstald.

Fire ud af 10 alvorlige ulykker i landbruget sker ved håndtering af malkekvæg.

Landmænds egen skyld

Men at landmændene ikke selv er skyld i, at de kommer galt af sted, som Helle Birk Domino fra Seges mener, den undskyldning køber 3F´s Morten Fischer-Nielsen ikke.

Arbejdsulykker skal og kan undgås, lyder budskabet.

- Selvfølgelig er det landmændenes egen skyld, at de kommer galt af sted. Hvis skyld skulle det ellers være? De er jo de nærmeste til at passe på sig selv. Og de har jo også ansvaret for deres medarbejdere. De må simpelthen tilrettelægge arbejdet på en sådan måde, så det kan ske sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt, siger han.

Tilbage hos Søren Brems på landbruget ved Faaborg, er han ikke i tvivl om, hvem der har skylden for hans manglende pegefinger.

- Det er kun min egen skyld. Jeg skulle bare have slukket traktoren, så var det her ikke sket, siger han.

Og selvom resten af pegefingeren for længst er groet sammen, får Søren Brems aldrig lov at glemme ulykken.

- Jeg har fantomsmerter. Det prikker og jager i fingeren hele tiden. Jeg kan jo godt fungere i hverdagen, men jeg mangler den da. Og jeg er også ærgerlig over det.

Læs også Øjenvidne: - Jeg ser en ung dame, der bliver løbet ned bagfra

 

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.