I det fynske folks tjeneste

Langeland i top med kommunal skat

To af tre langelandske kommuner er med på årets top-ti over de mest skatteplagede danske kommuner. Med en skatteprocent på 22,9 procent er Rudkøbing den andendyreste skattekommune i hele landet. Kun en enkelt fynsk kommune sætter skatten ned til næste år.

-

Sammen med Rødby Kommune er Rudkøbing Kommune placeret som nummer to på årets top-ti over hvor borgerne skal betale mest i skat. Skatteprocenten i Rudkøbing er 22,9 procent. Tornved topper listen med en skatteprocent på 23,2 procent.

Tranekær Kommune er nummer ti på listen med en skatteprocent på 22,5 procent, mens Sydlangeland Kommune med en skatteprocent på 22,2 ikke figurer blandt de allermeste skatteplagede kommuner.

Kun ganske få kommuner i landet sætter skatten ned i år. Blandt dem er Ullerslev Kommune på Østfyn, der sænker skatteprocenten fra 21,7 til 21.6.