Lastbil i brand på Lillebæltsbroen

Lillebæltsbroen blev tirsdag eftermiddag spærret i vestlig retning efter at en lastbil brød i brand midt på broen. Falck melder om fem tilskadekomne.

-

Lillebæltsbroen blev tirsdag eftermiddag spærret i vestlig retning efter at en lastbil brød i brand midt på broen. Falck melder om fem tilskadekomne.

Ulykken skete klokkken 13.30 da en lastbil kørte op i en anden lastbil. Efterfølgende blev de to lastbiler ramt af to eller tre personbiler. Den ene lastbil brød i brand og førerhuset udbrændte totalt. Branden var så kraftig at asfalten blev beskadiget og efterfølgende måtte man i gang med at ordne vejbanen.

I alt fem mennesker blev kørt til behandling på sygehuset, men politiet ved endnu ikke om der er nogen alvorligt tilskadekomne.

Et bjergningskøretøj kæmper fortsat for at fjerne den udbrændte lastbil og først kl. ca. 16.00 forventer politiet, at broen vil være genåbnet i retning mod Jylland. Indtil da bliver den vestliggående trafik ledt over den gamle Lillebæltsbro.

Oversigt

    Oversigt