Licens-kontrollører truet med pistol

To kontrollører fra DRs licenskontor blev tirsdag aften truet med pistol i Odense.

De to licens-kontrollører ringede på døren hos en beboer på Rødegårdsvej i Odense kl. 18.15.

Da døren blev lukket op, så de to kontrollører, at beboeren havde en pistol i hånden. Beboerne holdt pistolen ned langs benet.

Kontrollørerne opfattede pistolen som en trussel, og valgte at fortrække fra stedet.

Mens de tilkaldte politi-folk var igang med at indkredse og sikre området, valgte den 42-årige beboer selv at kontakt politi-folkene, og han blev anholdt, fortæller vagtchef Hans Frederiksen fra Fyns Politi.

Det viste sig, at pistolen var en såkaldt hardball-pistol, men den 42-årige kan alligevel se frem til en sigtelse for trusler.

Oversigt

    Oversigt