I det fynske folks tjeneste

Lindegaard må vente på debut

Selvom Anders Lindegaard officielt er Manchester United-spiller fra årsskiftet er han endnu ikke spilleberettiget. Og derfor får han tidligst debut på søndag i FA Cup'en mod Liverpool.

Mange havde forventet at se fynboens navn på holdkortet, når Manchester United i morgen spiller mod Stoke, men på grund af helligdagene er klubben og det engelske forbunds papirarbejde ikke blevet færdig. Det skriver BT.

Sandsynligvis falder alt på plads, så Anders Lindegaard vil kunne spille pokalkamp på søndag mod Liverpool. Det vil dog stadig være hollænderen Edwin van der Sar, der er førstevalg til pladsen mellem stængerne.