I det fynske folks tjeneste

Lønaftale i Odense GOG

Fredag skrev samtlige spillere på Odense GOGs ligahold under på en kontrakt om at få mindre i løn.

Ligaspillerne på Odense GOG er gået med til en lønnedgang

Aftalen betyder, at den trængte klub kan spare 15% i lønomkostninger fra 1. februar til 30. juni.

Forhandlingerne har trukket ud, fordi spillerne ønskede en kollektiv ordning, og fordi spillerne har forskellige kontrakter.

- Jeg er særdeles glad for, at det nu er lykkedes, og ikke mindst glad for, at det er en samlet klub, der hjælper til i den nuværende situation, siger direktør Ditte Andersen.

Ikke nok

En lønnedgang kan ikke alene sikre ODENSE GOG?s overlevelse.

Konkursen i GOG Svendborg har efterladt et stort tab i indeværende sæson.

Samtidig er en del af ODENSE GOG?s sponsorfundament for den kommende sæson revet væk.

- Vi har brug for hjælp fra erhvervslivet i Odense og på hele Fyn. Det er nu, hvis øens ligahåndbold skal bevares, siger Ditte Andersen.