I det fynske folks tjeneste

Væk med paraplyen: Lun, tør og solrig torsdag venter

Vi får op mod 16 grader på en torsdag, der bliver solrig og nærmest varm.

Egentlig var der lagt op til en torsdag med byger og ustadigt vejr. Men fronten har trukket sig ud i Nordsøen, og i stedet får vi en ganske fin torsdag.

- Det bliver tørt men stadig lidt blæsende. Sol på himlen – og den kommer der mere af i løbet af dagen, siger TV 2 Vejrets Per Christiansen.

Vinden lægger sig en anelse i løbet af dagen, og så stiger temperaturen betragteligt.

- Længst inde over land kan vi komme op på en 15-16 grader, siger vejrværten.

Det flotte vejr fortsætter fredag, før det så desværre går lidt ned ad bakke i weekenden, der byder på faldende temperaturer og masser af regnbyger.

01:02 Luk video