I det fynske folks tjeneste

Lyningreb fra Auken mod svinefarme

Miljøminister Svend Auken satte fredag et foreløbigt punktum i svinedebatten. Fra 1. januar næste år bliver det forbudt at udbygge eller bygge nye svinestalde inden for 300 meter fra den nærmeste by.

Forbud mod nye svinefarme i byer

Miljøminister Svend Auken satte fredag et foreløbigt punktum i svinedebatten. Fra 1. januar næste år bliver det forbudt at udbygge eller bygge nye svinestalde inden for 300 meter fra den nærmeste by.

Forbudet gælder også for de svineproducenter, der allerede har ansøgt amterne om en udvidelse. Stoppet betyder, at Fyns Amts ventede beslutning om at lave en VVM-redegørelse i Ståby er uden betydning. Landmanden i Ståby kan med ministerens beslutning fredag, under ingen omstændigheder få tilladelse til den planlagte udvidelse på 3400 svin. Ihvertfald ikke foreløbig.

Svend Aukens beslutning betyder formentlig også, at beboerne i landsbyen Kosterslev nu slipper for flere svin. Svineproducent Troels Clausen havde ansøgt om en tilladelse til en udvidelse af besætningen fra 8000 til 24.000 svin.
Fyns Amt har endnu ikke givet tilladelse til udvidelsen, og det betyder sandsynligvis, at Troels Clausen må indstille sin udvidelse.

Svend Auken definerer en by som fire huse, der er samlet inden 50 meter. Forbudet mod udvidelserne er midlertidigt og er gældende indtil ministeriet har fået udformet strammere og mere permanente regler.

Fyns Amt har i øjeblikket ansøgninger om udvidelser på op mod 90.000 svin til behandling. Disse ansøgninger kan nu stilles i bero.

Ved du noget? Så send os et tip