I det fynske folks tjeneste

To brødre dømt for at flyve drone ind i Nyborg Fængsel

I Retten i Svendborg er to mænd blevet dømt for at flyve en drone ind i Nyborg Fængsel. De har anket dommen.

00:43

Forsvarsadvokaten forklarer, hvorfor dommen er blevet anket. Video: Niels Ahlmann Olesen / Scanpix / TV 2/Fyn

Betjentene i fængslet hørte summen fra dronen og opdagede den. Foto: Niels Ahlmann Olesen / Scanpix / TV 2/Fyn

1 af 2

Fængselsbetjente i Nyborg Fængsel fangede om natten til den 23. november 2016 en drone på vej ind til en indsat i fængslet.

Mandag formiddag er to mænd dømt i Retten i Svendborg. Den indsatte, en 30-årig mand, der tog imod dronen, har fået 60 dages betinget fængsel. Det er sjette gang, han bliver dømt for at være i ulovlig besiddelse af en telefon i fængslet. 

Den indsattes 29-årige lillebror har fået 40 dages betinget fængsel for at flyve dronen ind bag fængselsmurene. Begge mænd har anket dommen.

Forsvarsadvokat: Derfor anker vi sagen

Dommen er blevet anket, selv om den indsatte har erkendt at have taget mod en drone i fængslet. 

- Vi er godt tilfredse med udmålingen af straffen i den her situation. Min klient har langt hen ad vejen erkendt, siger forsvarsadvokat Jan Schneider til TV 2/Fyn.

- Når vi har anket, er det, fordi vi mener, der er nogle principielle spørgsmål i sagen i forhold til den måde, tiltalen er rejst på, og så er det, fordi min klients bror er blevet dømt, og det mener jeg bevismæssigt er forkert, forklarer forsvarsadvokaten.

Forsvarsadvokaten vil derfor forsøge at få den 29-årige lillebror frikendt i landsretten.

Læs også Thomas fra Odense afslørede østeuropæiske kriminelle med fiks idé

Drone med telefon og oplader

Fangen fangede dronen med er kosteskaft, hvorpå der var en krog, han havde bygget ud af en øseske fra køkkenet. På den måde fik kan den ind i cellen. Betjentene i fængslet hørte summen fra dronen, da de var ude at gå på arealerne udenfor.

De kunne kun lige ane dronen i mørket, men kunne allligevel skimte den celle, dronen føj hen til, da der var stukket en lysende telefon ud af vinduet, og et par hænder tog imod dronen. 

Om bord på dronen var en ét kilo tung pakke til en 30-årig indsat.

Pakken blev fløjet ind på fjerde sal og indeholdt en mobiltelefon med oplader, savklinger, søm, lim og en bit. Men den indsatte nåede ikke aldrig at pakke tingene ud, før fængselsbetjentene kom ind i cellen og ransagede den. 

Dronen nåede dog at flyve væk, ligesom dronepiloten også forvandt.

Anklageren ønskede ikke at udtale sig til TV 2/Fyn.