To mænd løsladt igen

Politiet i Odense har løsladt de to mænd på 19 og 26 år, der i aftes blev anholdt for frihedsberøvelse af den 13-årige Camilla Engdal Pedersen.

-

Politiet i Odense har løsladt de to mænd på 19 og 26 år, der i aftes blev anholdt for frihedsberøvelse af den 13-årige Camilla Engdal Pedersen.

Politiet kan nemlig ikke bevise, at pigen der var borte et døgns tid - også vitterlig blev holdt tilbage mod sin vilje.

Faktisk sad den ene af de to mænd i politiets varetægt, mens jagten på pigen fandt sted. Pigen har lidt psykisk overlast, men er ikke kommet fysisk til skade i forbindelse med tilbageholdelsen.

Camilla Engdal Pedersen fra Agedrup forsvandt onsdag. Politiet har ledt efter hende siden torsdag middag, da hun sendte en sms-besked til en ven, hvor det fremgik, at hun var taget til fange.

Den 13-årige pige blev fundet i en lejlighed på Højstrupvej i Bolbro ved 18-tiden. Hun fortalte senere, at to mænd på 19 og 26 holdt hende til fange.  

Et vidne havde set et optrin mellem pigen og den 19-årige på en græsplæne i området.  Vidnet kontaktede derefter politiet.

Pigen blev afhørt torsdag, men beskrives som i god behold. Pigen var psyskisk påvirket af bortførelsen, men har ikke lidt fysisk overlast.

De to mænd blev torsdag aften anholdt og sigtet for ulovlig frihedsberøvelse, men blev så løsladt fredag formiddag.

Pigen forklarede senere, at den 19-årige gerne ville være kæreste med hende. Han havde gennem længere tid truet hende, fordi hun afviste ham.

Årsagen til at hun befandt sig i lejligheden var, ifølge pigen, at hun fortsat fik trusler via mobiltelefon fra den 19-årige. Til sidst tog hun ud til den 19-åriges lejlighed, fortæller kriminalkommisær Per Lydiksen Laursen. 

Oversigt

    Oversigt