I det fynske folks tjeneste

Meningsløst arbejde i fynske fængselsceller: For mange laver julestjerner og kuverter

Alt for mange indsatte arbejder med meningsløse opgaver, mens de afsoner deres straf i fængslet. Det kan i sidste ende øge risikoen for at falde tilbage i kriminalitet, mener eksperter.

00:21

Omkring 30 procent af de indsatte i Nyborg Fængsel sidder på deres celle og arbejder. Video: Sofie Myhre

Det resocialiserende arbejde i fængslet halter gevaldigt

Annette Olesen, adjunkt, Aalborg Universitet

Bag otte aflåste døre ligger et køkken med gitter for vinduerne. Her dufter sødt. Dagen er lige begyndt, og det samme er arbejdsopgaven for Rasmus Bundgaard. Han henter bær fra fryseren og blander dem med sukker i en stor gryde. Ikke én gang kigger han på opskriften. For han har prøvet det mange gange før.

-  Vi laver brombær- og æblemarmelade. Det gør vi næsten hele tiden. Vi laver ikke andet. Arbejd, arbejd, arbejd. Så går tiden hurtigt, siger han.

Rasmus Bundgaard er 31 år og dømt for narkokriminalitet. Han har fået en dom på fem og et halvt år og afsoner derfor sin straf i et af landets mest sikrede fængsler, Nyborg Fængsel. Her skal indsatte være beskæftiget 37 timer om ugen, og for ni ud af de 226 indsatte går timerne med at lave marmelade og andre søde sager i køkkenet, de kalder Ismejeriet.

Læs også Blandt mordere og voldtægtsforbrydere: Sådan sætter 21-årige Mia sig i respekt

Men det er langt fra alle indsatte, der går på arbejde uden for cellerne eller tager en uddannelse i Nyborg Fængsel. Omkring 30 procent af de indsatte i fængslet sidder på deres celle og arbejder. Her samler de julestjerner, kuverter eller andre ting, der ikke kræver værktøj eller overvågning.

- Det giver jo ikke mening, når man kunne lave noget som det her, siger Rasmus Bundgaard. 

Men du har gjort noget, der er ulovligt. Skal du ikke have det hårdt, når du sidder i fængsel?

- Jeg tror ikke, at jeg bliver et bedre menneske af, at jeg har det hårdt, mens jeg er her. Problemet er, at det pres, der bliver sat på mig, det går enten ud over mine medindsatte eller de ansatte.

RESOCIALISERENDE ARBEJDE I KRIMINALFORSORGEN

Indsatte i danske fængsler skal være beskæftiget 37 timer om ugen.

 

I Nyborg Fængsel kan indsatte beskæftiges med uddanneIse, praktiske opgaver, misbrugsbehandling eller arbejde i cellen. 

 

Omkring 30 procent tager en uddannelse, omkring 30 procent arbejder på værksted, omkring 30 procent laver arbejde i cellen. Resten løser praktiske opgaver eller modtager behandling.

 

Udvisningsdømte må ikke modtage uddannelse under afsoning.

 

Kilde: Nyborg Fængsel

Se mere

Mangel på medarbejdere går ud over resocialiseringen

Kriminalforsorgen har to kerneopgaver - at fuldbyrde straf og begrænse kriminalitet. Og for at mindske risikoen for at den indsatte begår kriminalitet efter afsoning, skal tiden i fængslet gå med noget meningsfyldt.  

- Det er af nød, at vi har folk hjemme på cellearbejde, for vi skal have dem ud på værkstedet igen. Det, at du kommer ud af afdelingen over til et værksted, bliver blandet med nogle andre mennesker, kommer til at snakke med nogle andre mennesker, gør, at du får en bedre hverdag som indsat, siger værkstedsleder i Nyborg Fængsel, Kåre Søgaard.

STIGNING I DISCIPLINÆRSTRAFFE

Disciplinærstraf gives som sanktion for en ikke-tilladt handling i kriminalforsorgen. Her kan anvendes advarsel, bøde og isolation i strafcelle.

 

I de senere år ses en stigning i både bøder og isolation i strafcelle, samtidig med at varigheden af anbringelserne er blevet længere.

 

 

Disciplinærstraf kan blandt andet skyldes ulovlig kommunikation, vold, trusler, upassende sprogbrug og rygning i eget opholdsrum. Banderelaterede ikendes i visse tilfælde skærpet disciplinærstraf.

 

 

Kilde: Kriminalforsorgen

Se mere

At de indsatte har en bedre hverdag er vigtigt for sikkerheden, fortæller han.

- Jo mere af den slags vi har, jo bedre bliver stemningen i hele fængslet, og jo lavere bliver irritationerne og truslerne.

Læs også Kæmpe pres på fynske fængsler: Indsatte må afsone i besøgsrummet

Men lige nu tillader forholdene i de fynske fængsler ikke nok muligheder for meningsfuldt arbejde. For mangel på medarbejdere og større fokus på kontrolopgaver tager både tiden og pusten fra personalet.

- Fængselsbetjentene har rigtigt svært ved at få det til at hænge sammen, fordi der også er et krav om, at de skal gennemføre kontrolopgaver, siger juridisk lektor på Syddansk Universitet Linda Kjær Minke, der har forsket i forholdene i fængsler i flere år.

Når vi har vigtige sikkerhedsopgaver er det det relationelle arbejde, der må vige. Det er en ubalance, vi skal have rettet op på

Thorkild Fogde, direktør i Kriminalforsorgen

Hun bliver bakket op af Annette Olesen, der er adjunkt på Aalborg Universitet og specialiseret i kriminologi.

- Det resocialiserende arbejde i fængslet halter gevaldigt, det må man sige. Vi bryster os af at have humane forhold inde i fængslet og forsøge at støtte de her mennesker, men det er ikke en prioriteret sag lige nu, siger hun. 

Siden 2016 er det politisk indført, at fængselspersonalet skal føre strengere kontrol med mobiltelefoner, lave flere visitationer og håndhæve forbud mod rygning og upassende sprogbrug.

- Jeg kan være bekymret over denne her ensidige fokusering på orden og sikkerhed, hvor relationsarbejdet og den menneskelige dimension kommer til at træde i baggrunden, genererer mere kriminalitet på sigt, fortsætter Linda Kjær Minke.

Omkring en fjerdedel af landets kriminelle faldt i perioden 2015-2017 tilbage i kriminalitet efter løsladelse, ifølge tal fra kriminalforsorgens statistik. 

Flere bandemedlemmer

Direktør i Kriminalforsorgen, Thorkild Fogde, genkender at der lige nu er personalemangel og større fokus på sikkerhed.

- Personaleunderskuddet gør, at de daglige prioriteringer først og fremmest må gå på personalets sikkerhed og på at forhindre undvigelser fra fængslet. Og så må man kigge på alle andre ydelser bagefter, og det kan gå udover de indsatte. Når vi har vigtige sikkerhedsopgaver er det det relationelle arbejde, der må vige. Det er en ubalance, vi skal have rettet op på, siger han.

Læs også Fængselsforbundet: Længere indespærring er den forkerte vej at gå

Thorkild Fogde påpeger, at cellearbejdet også skyldes, at de indsatte i fængslerne er blevet hårdere og mere kriminelle.

- Der er sket den udvikling, i lukkede fængsler især, at der er mange flere bandemedlemmer. De kan ikke være sammen, så kommer de op at slås. Derfor er et meget stort puslespil, at få det til at gå op at sørge for, at de indsatte ikke møder nogen fra de konkurrerende grupperinger, siger han og fortsætter:

Fængselsbetjentene har rigtig svært ved at få det til at hænge sammen, fordi der også er et krav om, at de skal gennemføre kontrolopgaver

Linda Kjær Minke, juridisk lektor på Syddansk Universitet.

- Jeg er bestemt enig i, at det ikke er optimalt med cellearbejde, men det er ofte den mulighed der er, hvis de indsatte ikke kan være sammen med andre, uden at det giver konflikter.

- Hårdere straffe gør mig ikke bedre

I køkkenet er marmeladen klar til at blive hældt på glas og solgt hos forskellige fynske forhandlere.

Du har jo gjort noget, der var ulovligt, hvorfor skulle man lytte til dig?

Det kan jeg ikke argumentere for, hvorfor man skulle. Men så lad mig sige, hvorfor skulle man ikke lytte til mig? Jeg sidder her jo netop, slutter Rasmus Bundgaard. 

I Nyborg Fængsel tager omkring 30 procent en uddannelse, 30 procent arbejder på værksted, 30 procent laver cellearbejde og resten løser praktiske opgaver eller modtager behandling for eksempelvis misbrug eller vrede.

Se første afsnit af TV 2/Fyns programserie "Straffet", der handler om resocialisering i de fynske fængsler, her.

14:36

Første afsnit af programserien "Straffet".

Luk video