I det fynske folks tjeneste

Mange våben indleveret

01:16

1 af 2

I løbet af den første uge med frit lejde til at indlevere ulovlige våben har Fyns Politi modtaget 250 våben samt ammunition og sprængstof.

De fleste indleverede våben er luftgeværer - ialt 188 er det blevet til den første uge.

Derudover har politiet modtaget blankvåben, håndgranater, tændsnore og lidt sprængstof.

Politikommissær Niels Erik Nymark Jensen, som står for indsamlingen er tilfreds med, at så mange våben er kommet ind, men han undrer sig også lidt:

- Det kan godt undre mig, at der stadig dukker så mange våben og ammunition op fra folks lofter og kældre, siger han.

Han opfordrer alle til at benytte sig af det frie lejde, som gælder til 1. juli 2013.

Baggrunden for det fri lejde er en lovændring som gør en række luft- og fjedervåben ulovlige.

Ved tvivl kontakt Fyns Politi

Hvis man er i tvivl om , hvorvidt deres våben eller ammunition er ulovligt eller hvordan det skal transporteres så tilbyder Fyns Politi, at man kan sende et billede af effekterne til fyn-servicecenter@politi.dk

Læs mere om frit lejde

Ved du noget? Så send os et tip