I det fynske folks tjeneste

Mary sætter fokus på ensomhed

Når kronprinsessen onsdag besøger Tietgen Handelsgymnasium i Odense kommer hun for at sætte fokus på ungdomsensomhed.

Det er som formand for Mary Fonden, at H.K.H. Kronprinsessen onsdag besøger Tietgen Handelsgymnasium i Odense. Skolen har samarbejdet med den frivillige organisation Ventilen, der bekæmper ensomhed blandt unge, og Mary Fondens projekt Netwerk siden 2013.

Alle skolens 1.g'ere har fra første dag haft en makker og har arbejdet målrettet med at skabe en kultur, hvor alle føler sig velkomne.

Mary Fondens Netwerk har til formål at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt elever på ungdomsuddannelser ved at skabe stærke fællesskaber.

Kronprinsessen kommer til skolen klokken 10 og arrangementet varer to timer.

Ved du noget? Så send os et tip