Maskinværksted til Frilandsmuseet

Rynkeby Maskinværksted i Rynkeby ved Kerteminde bliver måske om kort tid flyttet til Frilandsmuséet i Lyngby ved København.

Værkstedet har været ubrugt i 15 år

Rynkeby Maskinværksted i Rynkeby ved Kerteminde bliver måske om kort tid flyttet til Frilandsmuséet i Lyngby ved København, oplyser Østfyns Avis.

Ejeren, Ellen Henriksen har netop haft besøg af museumsinspektører og arkitekter fra Frilandsmuséet.

De vil flytte maskinværkstedet sten for sten og alle maskinerne, der står, som da Ellen Henriksens far købte virksomheden i 1914.

"Jeg synes, det er noget gammelt skidt, men hvis de vil have det til København, så det får de", siger Ellen Henriksen.

Værkstedet har været lukket, siden Ellen Henriksens bror døde for 15 år siden. I sin tid var der beskæftiget en halv snes mennesker med at lave pressere og tærskeværker til landbruget.

Oversigt

    Oversigt