Masser af sne på vej

Tirsdag bliver det igen rigtig vinter på Fyn. Det bliver hundekoldt og de hvide fnug vil dale ned over Fyn det meste af dagen.

Meteorologerne forventer, at der kan falde op til 10 centimeter sne i løbet af tirsdagen. Sneen begynde at vælte ned i løbet af formiddagen og snevejret vil fortsætte det meste af dagen. Onsdag kommer der mere sne - dog i form af spredte snebyger.

Samtidig kommer termometeren ikke over frysepunktet, så sneen vil blive liggende de kommende dage. Faktisk bliver det koldere og koldere i løbet af ugen, og når fynboerne går på vinterferie på fredag, kan temperaturen falde til minus 10 grader om natten.

Oversigt

    Oversigt