I det fynske folks tjeneste

Medlemmer strømmer til vagtværns-forening

En nystiftet vagtværns-forening Soldiers Of Odin vil patruljere, hvor politiet i følge deres udsagn ikke kommer. Men Fyns Politi mener ikke, at der er brug for deres hjælp.

Soldiers Of Odin vil patruljere, hvor politiet i følge gruppens udsagn ikke kommer. Og på gruppens fynske facebookside er der mange mænd, der gerne vil deltage.

Den 44 årige Jari Boriths-Sørensen fra Fraugde-Kærby har lige meldt sig ind i Soldiers of Odin, og han er klar til at patruljere i Odense.

- Grunden til at jeg har meldt mig ind, er at jeg kan se, at mange af politiets ressourcer går til andre ting, siger Jari Boriths-Sørensen.

Organisationen Soldiers og Odin melder selv, at de får så mange nye anmodninger om medlemskab, at de ikke kan følge med.

Soldiers of Odin blev grundlagt i Finland i oktober 2015. Grundlæggeren Mika Ranta,  er selverklæret ny-nazist og medlem af Den Nordiske Modstandsbevægelse, som er en voldelig højrefløjsgruppe. Men formanden for den fynske afdeling af Soldiers of Odin afviser, at de er racister.

- Det er en mand ud af flere hundrede. Nej, vi har ikke noget med racisme at gøre, siger Mikkel Sørensen, lokalformand for Fyn.

Men chefpolitiinspektør Steen Skovgaard fra Fyns Politi mener ikke, at politiet mangler hjælp.

- Det at patruljere på offentlige områder, det er politiets opgave, og det har vi ikke brug for andres hjælp til, siger chefpolitiinspektør Steen Skovgaard fra Fyns Politi.

 

02:25 Luk video

 

 

Ved du noget? Så send os et tip