I det fynske folks tjeneste

Midtfyns Festival lukker

Midtfyns Festivalen lukker og der bliver ingen festival på Midtfyn for første gang i 29 år. Det er et katastrofalt dårlig forsalg, der har fået den nye ejer til at dreje nøglen om og indgive konkursbegæring. Billetudbyderne har nu indstillet salget af billetter.

-

Midtfyns Festivalen lukker og der bliver ingen festival på Midtfyn for første gang i 29 år. Det er et katastrofalt dårlig forsalg, der har fået den nye ejer til at dreje nøglen om og indgive konkursbegæring. Billetudbyderne har nu indstillet salget af billetter.

Det gør ondt at dreje nøglen om
- Med udsigt til et stort underskud vil det være uforsvarligt at fortsætte driften, ikke mindst af hensyn til kreditorerne. Vi har derfor her til morgen, efter samråd med vore økonomiske og juridiske rådgivere, desværre set os nødsaget til at indgive konkursbegæring. Det gør ondt at måtte dreje nøglen for en institution i dansk festivalhistorie og vide, at Midtfyns kommer til at påføre andre tab, skriver den nye festivalejer, Knud Bjerre i en pressemeddelelse.


Festivalejer Knud Bjerre har indgivet konkursbegæring

Midtfyns har de sidste mange år solgt op mod 60 % af samtlige billetter, de sidste 4 uger op til festivalen - heraf 20-30 % af billetterne ved indgangen under selve festivalen. Og da billetsalget her kun to uger før festivalen lå langt under dette tal, var der ingen vej udenom for Knud Bjerre.

- Den alvorlige situation er blevet nøje vurderet i de sidste 24 timer, hvor alle aspekter og muligheder er blevet vendt og drejet. Vi er nået til den konklusion, at Midtfyns langt fra kan nå målet om at sælge 14.000 billetter og dermed et nul resultat i 2004, skriver Bjerre.

Hvad med dem, der allerede har købt billetter?
Alle, der allerede har købt billet til Midtfyns Festivalen, kan istedet bruge billetten på Roskilde Festivalen. Og Rock Under Broen Festivalen, der afholdes i Middelfart i den kommende weekend giver halv pris på billet til showet på lørdag.

Festivalen blev i 2001 købt af fodboldklubben OB, efter at Nina Færgemann og hendes nu afdøde mand, Peter Færgemann, i mange år havde drevet festivalen, som en overgang var større end Roskilde Festivalen. Men efter to år med underskud solgte OB i december sidste år festivalen videre til Knud Bjerre, som er byrådsmedlem for Venstre i Skive og står bag Skive Beach Party.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.