I det fynske folks tjeneste

Millioner at spare på sikker trafik

Kommunerne kunne spare millioner ved at undgå at borgerne kommer til skade i trafikken. Rådet for Sikker tRafik mener at den mest effektive måde er forebyggelse

02:53
02:56

Oplysning er vejen til mere sikker trafik og millionbesparelser for kommunerne

1 af 3

Siden 2004 er næsten 4000 fynboer kommet til skade i trafikken. Det har kostet kommunerne 936.900.000 kroner til genoptræning, udstyr og førtidspension.

Der er altså rigtig mange penge at spare, hvis trafikskaderne kunne undgås.

Kommunerne gør da også en hel masse for bedre skiltning, etablering af cykelstier, bump og rundkørsler.

Holdningsbearbejdelse er billigere

Men det er dyrt, og Rådet for Sikker Trafik anbefaler derfor kommunerne i højere grad at arbejde på at ændre - især de unges - holdning til trafik.

Vejen til det er informationskampagner, der skal få folk til at bevæge sig mere sikkert i trafikken.

Rådet for Sikker Trafik tilbyder bla. skolebesøg af trafikofre, der kan fortælle om deres erfaringer.

Ikke stor interesse

Hidtil har de fynske kommuner ikke vist den store interesse.

Det betegner kommunikationschef for Rådet for Sikker Trafik, Judith Paulli Budtz, som ærgreligt og økonomisk dumt.

Formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Kerteminde Kommune, Torben Andersen, SF, siger, at det godt kan være, kommunen skal arbejde mere for at få især skolerne med på at drage nytte af tilbuddene fra Rådet for Sikker Trafik.