Mobiltelefoni aflæser el, vand og varme

Forbrugere i Middelfart vil få deres deres el, vand og varme aflæst via mobiltelefoni.

I alt vil 200.000 kunder i Trekantområdet får installeret trådløs
aflæsning af vand-, fjernvarme og el-målere.

Efter nytår begynder forsyningsselskabet Tre-For i Trekantsområdet at installere trådløse fjernaflæsere af vand-, fjernvarme- og el-forbruget hos deres kunder, der så slipper for selv at skulle aflæse deres målere, samtidig med at de får bedre muligheder for at følge med i deres forbrug og regulere på det og spare penge.

Tre-For er det første forsyningsselskab i landet, der dækker både el, varme og vand med sådan en trådløs installation.

Selskabet er også først med at bruge mobiltelefoni til formålet, oplyser den administrerende direktør, Knud Steen Larsen, til Ritzau.

Samtlige 200.000 kunder i Vejle, Fredericia, Kolding, Vejen og Middelfart kommuner vil have fået installeret de trådløse aflæsningsmålere i 2010.

Det er det finsk-schweiziske firma, Landis+Gyr, der har leveret teknologien. Ordren er i 300 millioner kroners klassen, oplyser Knud Steen Larsen.

Oversigt

    Oversigt