Naser Khader er dybt berørt af sagen om bortførelsen af fireårige Adam fra Svendborg og vil gøre alt for at hjælpe:
- Jeg har jo selv en søn på halvandet år, siger han til bt.dk.
Endnu ved ingen hvor drengen befinder sig, men meget tyder på,
at Adams 32-årige far, der lørdag bortførte drengen fra moderen,
Helle Jensen, er rejst med drengen til det mellemøstlige land, hvor han har familie.
- "Åh nej. Ikke igen, sagde jeg til min kone Bente, da vi hørte om bortførelsen. Jeg har i dag været i kontakt med Adams mor og sagt til hende, at jeg vil gøre alt for at hjælpe med at finde drengen, siger Naser Khader til bt.dk.
Folketingspolitikeren har både været i kontakt med udenrigsministeriet og den danske ambassade i Syrien i løbet af mandagen, og han har bedt Helle Jensen om at ringe, så snart der er nyt.
- Jeg er meget glad for, at Naser Khader er gået ind i sagen. Alt skal bare forsøges for at få min dejlige dreng hjem igen, siger Helle Jensen til bt.dk.