De 13 ambulante teams har hidtil været spredt ud på fire adresser i Odense.
Meningen er, at de fremover skal samarbejde bedre på tværs og give patienerne en behandling med mere sammenhæng.
Det gælder en akutfunktion, psykosefunktion, ældrepsykiatri, selvmordsforebyggelse, behandling af traume- og torturoverlevere og Psykinfo.
Det indgår i Region Syddanmarks planer om at samle flere ambulante, regionale funktioner.
Lokalpsykiatri Odense bliver regionens største på 5000 kvadratmeter, der bliver bygget på Toldbodgade 41 nær havnen.
Det bliver en bygning i fire etager med tre fløje.
Selve byggeriet foretages af Hans Jørgensen & Søn, KPF Arkitekter og Rambøll.
De har i fællesskab vundet opgaven, som noget atypisk både omfattede selve bygningen og placeringen.