Nyborg-elever vinder filmkonkurrence

Vinderne af filmkonkurrencen EDIT24 blev offentliggjort ved gallafest på Ørstedskolen på Langeland torsdag aften. Og vinderne blev 6.a fra Birkhovedskolen i Nyborg Kommune.

Her er alle tre vindere:

1. Endeløst triller tårerne

6.a, Birkhovedskolen, Nyborg Kommune

2. Rygtet

7.a Nymarkskolen, Svendborg Kommune

3. Kærlighed gør blind

7. b på Særslev-Hårslev Skole, Nordfyns Kommune

EDIT 24-konkurrencen så dagens lys tilbage i 2010 og siden er det kun gået fremad for det fynske filmprojekt. Alene det seneste år er deltagerantallet tredoblet.

Således deltog mere end 1700 elever fra 70 skoleklasser i årets indledende runder.Tilsammen har de produceret mere end 300 kortfilm de seneste 5 uger.

Optagelserne er planlagt og filmet af eleverne selv - primært ved hjælp af deres smartphones.

I de ti fynske kommuner er der afholdt del-finaler, og i dag blev vinder-filmen så kåret blandt de 10 bedste film.

Konkurrencen afholdes med støtte fra Kulturregion Fyn og Film Fyn.

Man kan se mere på www.edit24.dk

Alle filmene bliver vist i en sær-udsendelse på TV 2/Fyns egen kanal lørdag aften klokken 19.40.

Se alle filmene her

Oversigt

    Oversigt