Nye aktiviteter i Forskerparken

Innovationsselskab Fyn blev tirsdag udpeget til at være innovationsmiljø for hele Syddanmark. Fremover skal Syddansk Innovation udvikle og styrke erhvervslivet på Fyn og Sønderjylland.

Odense hovedsæde for hele Syddanmark

Innovationsselskab Fyn blev tirsdag udpeget til at være innovationsmiljø for hele Syddanmark. Fremover skal Syddansk Innovation udvikle og styrke erhvervslivet på Fyn og hele Sønderjylland.

"Jeg er utrolig glad for at vi er blevet udpeget til regional innovationsmiljø for hele Syddanmark. Det passer fint ind i den jysk-fynske erhvervsredegørelse", siger Kirsten Lehm, der er administrerende direktør for Syddansk Innovation.

Hidtil har Innovation Fyn, der ligger i Forskerparken, fået gang i omkring 30 forskellige virksomheder. Ideen bag innovationsselskaberne er, at lokale iværksættere skal have mulighed for at få afprøvet deres ideer med risikovillig statslig kapital. Især inden for IT og bioteknik har Innovationsselskabet hjulpet virksomheder i gang.

I dag er der skabt over 70 arbejdspladser i de 30 virksomheder, der udspringer af Innovation Fyn.

Men nu får Innovationsselskabet i Forskerparken altså hele Syddanmark som arbejdsområde. Samtidig får selskabet større mulighed for at drive forretning og skabe nye innovationsselskaber rundt omkring i Danmark. F.eks. får Innovationsselskabet mulighed for at investere mere aktivt i samarbejdspartneren HIH Development i Herning.

Endnu er det uklart hvor mange penge Syddansk Innovation får til rådighed. Kirsten Lehm har ansøgt om en fordobling af selskabets kapital til 60 millioner kroner. Men beløbets størrelse skal direktør Kirsten Lehm forhandle sig frem til med erhvervsminister Pia Gjellerup i løbet af december.

Oversigt

    Oversigt