I det fynske folks tjeneste

Nykredit aflyser møde om bidragssatser

Nykredit har aflyst dagens møde med de fynske kunder. Mødet afvikles i stedet om 14 dage.

Nykredit har i den seneste tid mødt massiv kritik for en beslutning om at hæve bidragssatserne. Og i dag skulle de fynske kunde så have haft svar på deres spørgsmål, men det må de vente yderligere to uger med.

Få timer før koncernchef i Nykredit Michael Rasmussen skulle møde kunderne i Odense, aflyser Nykredit mødet.

Det meddeler pressekonsulent Jonas Rømer Haugegaard til TV 2/FYN. Aflysningen skyldes private årsager.

Efter stor kritik af prisstigning i bidragssatser hos Nykredit, tog koncerndirektør Michael Rasmussen i denne uge rundt i landet for at forklare sig, men mødet i Odense i dag er udsat til d. 14. marts.

Ved du noget? Så send os et tip