I det fynske folks tjeneste

Nyslået DTC-mester: Jeg må arbejde ved siden af

03:10

Kasper H. Jensen er med sin DM-titel nu på tærsklen til at kunne leve af sin sport.

Selvom man er så god, at man kan løbe med danmarksmestertitlen er der endnu ikke så mange penge i DTC, at man kan leve af det. Det bekræfter den nyslåede vinder Kasper H. Jensen efter sejren ved Yokohama DM-Finalen på FDM Jyllandsringen.

- Jeg har arbejde ved siden af, lyder det med et grin fra Kasper H. Jensen.

Men ... fremover vil han gøre motorsporten til sin egentlige levevej. Han ved, at han nu er steget kraftigt i værdi.

Læs også Fynsk motorsportsteam drømmer om Vild med Dans

- Der er ingen tvivl om, at interessen er blevet større. Vi går ud og slår lige præcis Casper Elgaard og Jan Magnussen, som er de største inden for dansk motorsport, siger han.

Og netop Casper Elgaard er netop gået på pension, men om det bliver Kasper H. Jensen, der skal tage hans plads, er endnu uvist.

- Det er klart, at en skal fylde Caspers sæde ud, men hvem det bliver, ved jeg ikke, siger Danmarksmesteren.

Ved du noget? Så send os et tip