Nyt købmandspar på Avernakø

Det nye købmandspar på Avernakø blev idag modtaget af øens beboere.

Trods bidende kulde, blæst og regn mødte over halvdelen af Avernakøs 110 beboere lørdag op for at byde øens nye købmandspar velkommen.

Det nye købmandspar er Thomas Uldall Grøn, 30 år, og Maj Vejstrup Larsen, 26 år, der sammen med deres et-årige søn Valdemar er flyttet til øen for kun en uge siden.

Det nye købmandspar kommer fra Slagelse. Thomas Uldall har højere handelseksamen og har blandt andet været udsendt soldat i Bosnien.

Det nye købmandspar afløser Tom Andreasen og Lise Søgaard, der i de seneste 12 år har bestyret Avernakø Købmandshandel.  Avernakø Købmandshandel er ejet af øens beboere.

Oversigt

    Oversigt