I det fynske folks tjeneste

Nyt lys i mørket: Kærlighed til film og vin

01:07

I Nyborg skal man ikke ud i kulden fra biografmørket. Kino-Vino byder nemlig på vin både før og efter filmen.

I Nyborg har to entreprenante herrer sagt jobbet op og kastet alle kræfter ind i kærligheden til film på det store lærred.

Efter knap seks uger som biograf-forpagtere slår Simon Storgård og Jacob Nielsen dørene op til biografen Kino-Vino. Og som navnet antyder, vil de kombinere biografoplevelsen med en vin- og tapasbar.

- Ved at lave Kino-Vino kombinerer vi to af vore store hobbies, det at se film med at godt glas rødvin. Det går jo aldrig helt galt, siger Simon Storgård.

Deres håb er, at biografens gæster vil mødes for at hygge sig over et glas vin og lidt mad før eller efter filmen. 

- Før i tiden var det på den måde, at når man var færdig i biografen, gik man ud og stod i kulden og der var ikke rigtig noget sted man kunne gå hen. Det vil vi rigtig gerne lave om på, siger Simon Storgård.

Duoen har også et idé-katalog til aktiviteter og til forskellige samarbejder med blandt andet  institutioner og foreninger.

Men det vil fortsat være muligt, at få en traditionel biografoplevelse med det sædvanlige tilbehør som slik, popcorn og sodavand supplere med sunde alternativer som friskskåret frugt og smoothies.

Det er gået stærkt for de to tilflyttere. 30. august fik de at vide, at de havde fået forpagtningen af Nyborg Kino. Siden har de sagt deres job som lærere op og arbejdet non stop for at få Kino-Vino op at køre.

- Vi vil gerne bidrage med noget til den by, vi er flyttet til, fortæller Jacob Nielsen.

Biografen har været lukket siden i sommer, men fredag aften vil mørket atter blive lyst op af film på det store lærred. Fremover vil der være film hver aften, hele ugen.

 

02:07

Formand for biograferne: Der er grøde i branchen

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip