OB: En vanvittig, kriminel handling

OB er rystet over, at fynske OB-fans mandag gik amok og pløjede ind i seks Horsens-fans efter en superligakamp i den østjyske by.

Alle seks personer blev kvæstede - én alvorligt.
- Vi betegner det som en vanvittig, kriminel handling, siger Tue Kempf, der er Odense Sport & Events øverste sikkerhedsansvarlige, til TV 2/FYN.

Han siger samtidig, at klubben  "tager stærk afstand" fra episoden.
Straks efter kampen kørte fire unge OB-fans ifølge vidner direkte ind i seks mænd lige uden for Horsens Stadion. I første omgang var en 22-årig mand i livsfare, han har pådraget sig et kraniebrud. Tre andre fik knubs, og to fik knoglebrud.

Politiet i Horsens har ingen grund til at tro, at de to grupper kendte hinanden i forvejen, og derfor kan handlingen skyldes frustration over, at OB tabte til Horsens med 1-0.
- Der var ingen grund til at fare i flæsket på dem, siger Jørn Lindhardt, politikommissær hos Sydøstjyllands Politi.

Oversigt

    Oversigt