OB klarede uafgjort mod AB

For anden uge i træk så en AB-spiller direkte rødt, da akademikerne lørdag spillede 1-1 mod OB på Gladsaxe Stadion.

-

For anden uge i træk så en AB-spiller direkte rødt, da akademikerne lørdag spillede 1-1 mod OB på Gladsaxe Stadion.

Udvisningen af anfører Christian Karlsson i anden halvleg blev med det uafgjorte resultat dog ikke så fatal, som i sidste uges kamp mod Viborg, hvor en marchordre til Abdul Sule medførte et nederlag på 3-0.

Det uafgjorte resultat kunne ingen af holdene dog rigtig bruge til noget. AB kunne have taget et skridt væk fra de andre nedrykningskandidater, mens OB med en sejr i Gladsaxe næsten ville ligne en seriøs bejler til fjerdepladsen, der afhængig af mesterskabs- og pokalturneringens udfald måske kan give en UEFA Cup-plads.

Mohammed Zidan bragte hjemmeholdet foran i første halvleg, men akademikerne kunne ikke holde fast på føringen i anden halvleg. Her udlignede Steffen Højer for gæsterne fra Fyn, inden Christian Karlsson fik marchordre efter at have hevet Søren Berg i trøjen.

 /ritzau/

 

Oversigt

    Oversigt