Det er blevet kaldt Davids kamp mod Goliath, når OB møder naboerne fra Tarup Paarup i pokalturneringen.
Inden kampen interviewede Viasat Sport spillere og trænere fra begge hold:
Anders K. Jacobsen (OB): Jeg tror, det bliver en større oplevelse for dem. Det går jeg ud fra. Men for os er det en kamp vil SKAL vinde.
Cheftræner René Hansen (TPI): Det er jo drømmen om pokalen. Man møder et hold fra øverste række, og vi bor ved siden af hinanden. Det kan næsten ikke blive større for vores drenge.
- Vi går på arbejde modsat dem vi skal møde i dag, så jeg har okset hjem fra København bare for at nå kampstart her.
Cheftræner Kent Nielsen (OB): Der er ingen tvivl om, at det er op til os at vise forskellen på Danmarksserien og Superligaen.
Men efter første halvleg står der stadig 0-0.