I det fynske folks tjeneste

Økonomiudvalg drøfter lukning af børnehaver

Faaborg-Midtfyn Kommune skal nedlægge børneinstitutioner. Mandag skal økonomiudvalget drøfte, hvilke institutioner der skal lukke.

Faaborg-Midtfyn Kommune skal nedlægge børneinstitutioner. Mandag skal økonomiudvalget drøfte, hvilke institutioner der skal lukke.

Børne- og Undervisningsudvalget skulle på mødet 18. februar have indstillet til kommunalbestyrelsen, hvilke børnehaver, der skal lukke.

Men udvalget besluttede at sende afgørelsen videre til Økonomiudvalget.

Et flertal bestående af Venstre og Dansk Folkeparti ønsker at lukke Børnehuset Naturen i Hudevad per 1.4 2017 og i stedet bevare børnehaven Lundsbjerg i Ferritslev.

Et mindretal bestående af Socialdemokraterne og SF ønsker i stedet at lukke Lundsbjerg på bekostning af netop Naturen.

De øvrige daginstitutioner, der skal lukke, var der dog enighed om.

Økonomiudvalgets møde begyndte klokken 13.

Børne- og uddannelsesudvalget anbefaler

Børne- og Uddannelsesudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse:

Lukninger:

o Guldhøj lukkes den 1/8 2016

o Snurretoppen lukkes den 1/8 2016

o Brahetrolleborg lukkes den 1/8 2017

Set i lyset af de særlige geografiske afstande i området omring Korinth er udvalget indstillet på at udskyde lukningen indtil 1/8 2017. I mellemtiden undersøges forskellige muligheder for forældre og børn, når institutionen lukkes.

o Saugstedgaard lukkes den 1/1 2017

o Carl Nielsen lukkes den 1/8 2017

o Motorikken lukkes desuden den 1/4 2016 som besluttet på Kommunalbestyrelsesmøde den 7/10 2014

o Naturen lukkes pr. 1/4 2017

Et flertal i udvalget bestående V og DF anbefaler at Naturen lukkes pr. 1/4 2017.

Et mindretal bestående af A og SF ønsker at fastholde administrationens indstilling.

Ved du noget? Så send os et tip