Orlovssag havner på ministerens bord

Sagen om Carl Holsts forælreorlov havner nu på velfærdsminister Karen Jespersens bord. Det Konservative Folkeparti ønsker en lovændring, så folkevalgte også får krav på orlov.

- Det skal være muligt for folkevalgte at tage orlov på lige fod med alle andre på arbejdsmarkedet," siger den konservative erhvervs- og kommunalordfører Mike Legarth.

Han vil derfor rejse sagen for velfærdsministeren, som så må vurdere, hvordan de folkevalgte kan få lov at holde orlov på lige fod med andre.

- Det skal naturligvis være muligt at tage forældreorlov og dermed overlade posten til sin suppleant, sådan at vedkommende honoreres med formandsløn. Der er med andre ord en række uklarheder på området, derfor ser jeg frem til at få løst problemet snarest muligt, siger Mike Legarth.

Oversigt

    Oversigt