I det fynske folks tjeneste

Patienter: Seng skal ikke minde os om, at vi er syge

00:27

En gruppe fynske folketingemedlemmer fik mandag præsenteret et helt unikt udviklingsprojekt, som Region Syddanmark og Region Hovedstaden står bag. En helt nyudviklet seng til psykiatrien. Video: Anders Høgh

Foto: Anders Høgh

1 af 2

En sygehusseng er ikke bare sygehusseng. Det viser et udviklingsprojekt, som Region Syddanmark står bag.

En gruppe fynske folketingsmedlemmer fik mandag præsenteret et unikt udviklingsprojekt, som Region Syddanmark og Region Hovedstaden står bag. En helt nyudviklet seng til psykiatrien.

- Dels skal det være en seng, som man kan bruge, når man er indlagt i psykiatrien og skal bruge en del tid i den. Og dels skal den kunne leve op til en række krav om hygiejne og mulighed for fastspænding, siger regionsrådsformand Stephanie Lose, Region Syddanmark, Venstre.

Tidligere har senge på psykiatriske afdelinger været traditionelle sygehussenge. Men regionerne vil gerne udvikle og forbedre sengene i psykiatrien til gavn for patienterne.

- Vi ved, at 20 procent af patienterne i psykiatrien er indlagt i over 30 dage, og det stiller bare nogle andre krav til, hvad det er for en seng, man har brug for, hvis man skal have en god søvnkomfort og en god oplevelse, siger specialkonsulent Karen Jensen fra Region Syddanmark.

Patienter taget med på råd

Syddansk Sundhedsinnovation i Odense har gennem flere år arbejdet med at udvikle sengen. Og patienterne er blevet taget med på råd.

- En af de ting, der stod højt på listen hos patienterne, var, at det skulle være en seng, der ikke skriger af hospital, som ikke minder dem om, at de er syge og er indlagt, siger specialkonsulent Karen Jensen.

- Det vigtigste er, at det betyder noget for patienterne. Patienterne får et rigtigt godt produkt, som de er glade for at være i, når man nu er i den trælse situation, at man er nødt til at være indlagt. Det betyder også, vi kan tage den her psykiatriseng  i brug rundt omkring i hele regionen over en årrække, hvor vi får nye fysiske rammer, siger regionsrådsformand Stephanie Lose, Venstre.

Og Region Syddanmark er glad for interessen fra de fynske folketingsmedlemmer.

- Vi er glade for at folketingspolitikerne tager sig tid til at komme her, og få en orientering om vores udviklingsprojekter. Det viser jo også, at der er en interesse for, hvordan vi lever op til de krav, der er til os om at løse opgaverne til gavn for patienterne, siger  Stephanie Lose.

Den danske virksomhed Agitek, der producerer sengen, oplever nu også stor interesse for den nye seng fra hospitaler i en lang række andre lande.

02:16

En sygehus seng er ikke bare en sygehusseng. Det viser et udviklingsprojekt, som Region Syddanmark står bag.

Luk video

Læs mere om psykiatrisengen her.

Fakta

Den nye seng til psykiatrien har Region Hovedstaden og Region Syddanmark udviklet i samarbejde med Agitek Aps.

Sengen består af et enkelt design med lige flader og en tryghedsskabende multipude. Ideen til puden er ligeledes skabt i tæt samarbejde imellem både patienter, pårørende og medarbejdere i psykiatrien.

Samtidig er der ikke gået på kompromis med medarbejdernes og patienternes sikkerhed, da der blandt andet er mindre risiko for selvskade.

Den nye seng til psykiatrien adskiller sig fra de nuværende hospitalssenge ved blandt andet at være ledningsfri og batteridrevet. Den er hygiejnevenlig og let at rengøre. Designet er hjemligt, indbydende og funktionelt.

Sengen skal i samspil med nye fysiske rammer, nye arbejdsgange og fokus på forebyggelse af konflikter og tvang være med til at levere moderne psykiatrisk behandling af høj kvalitet. Den skal desuden medvirke til et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne gennem blandt andet optimering af arbejdsprocesser.

Materialet bygger på sikkerheds- og hygiejnemæssige krav formuleret i Psykiatriloven, Den Danske Kvalitetsmodel og Sikker Patient 2010.

Sengen findes i dag på Psykiatrisk Afdeling Esbjerg og Psykiatrisk Afdeling Aabenraa. Der er pt. leveret i alt 100 senge, og der skal samlet set leveres omkring 250 senge til Psykiatrien i Region Syddanmark inden udgangen af 2016.

I Region Hovedstaden skal der i år leveres 149 senge, og ønsket er, over en årrække, at udskifte alle senge i psykiatrien, samt forsyne nye byggerier med nye senge.

Region Midtjylland har fået 55 senge til Regionspsykiatrien Horsens. Region Midtjylland og Region Nordjylland indgik rammeaftale om levering af psykiatrisenge med Agitek ApS i 2014, hvilket betyder, at de kan købe senge til samme enhedspris som Region Syddanmark og Region Hovedstaden.

Kilde: Syddansk Sundhedsinnovation

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.