Penge til hjemløses jul

For sjette år i træk var Kirkens Korshær i dag på gaden for at samle penge ind til hjemløse, så de kan holde jul med gaver, gås og grød.

Værste aften for en hjemløs

Flemming Rasmussen er hjemløs, og han har ikke længere sin familie. Derfor har han de sidste tre år fejret jul på varmestuen i Pantheonsgade i Odense hos Kirkens Korshær.

- Jamen, det er en rigtig god aften, fortæller han.

Kirkens Korshær samlede i dag ind i gågaden og de store butikscentre for at kunne give de godt 50 hjemløse en anstændig jul. For det er en af de værste aftener for de hjemløse, fortæller gadepræsten.

- Det er hårdt. De er meget påvirkede sådan en aften, fordi julen handler om familie, hygge og netværk, og det har de ikke, siger Peter Thygesen.

52.000 kr. til varmestuen

Kirkens Korshær fik samlet 52.000 kr. ind i løbet af lørdagen.

Oversigt

    Oversigt