To personer kommer til skade i brændende fly

Et mindre fly, der var på vej til Ærø, brød i brand på flyveplads ved Grenå. En 65-årig kvinde og en 66-årig mand er blevet lettere forbrændt

 

Klokken 10.14 modtog politiet en anmeldelse om et brændende fly på en flyveplads ved Grenaa.

En 65-årig kvinde og en 66-årig mand er blevet lettere forbrændt, efter at der tirsdag formiddag udbrød brand i et fly ved en flyveplads ved Grenaa.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Flyet begyndte at brænde, inden det skulle til at lette fra flyvepladsen på Langagervej i Hammelev.

- En indsatsleder ved brandvæsnet var tilfældigvis på stedet og fik hjulpet de to personer ud af flyet. De var begge lettere tilskadekomne, lyder det i en pressemeddelelse.

Anmeldelsen tikkede ind klokken 10.24.

Politi og brandvæsenet er kort før middag til stede ved flyet.

- Kvinden skulle til Ærø med piloten, en 66-årig mand fra København. Det er politiets formodning, at flyet fik problemer under letningen og ramte ind i nogle nærliggende træer. Herefter brød flyet i brand, lyder det i en pressemeddelelse.

Flyet er nu totalt udbrændt.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt