I det fynske folks tjeneste

Pia Petersen

-

-

Navn: Pia PetersenParti: Det Radikale VenstreBopæl: Palnatokesvej 57, 1. tv, 5000 Odense COpstillingskreds: Odense Øst 1. kredsTillidsposter:Antal stemmer FV2001:Kontakt: pia@goddagnet.dkPersonlig hjemmeside: www.drv.dk/piapetersen/


 

Video

Pia Petersens videopræsentation

Derfor skal vælgerne stemme på mig:
Ikke besvaret endnu

Hvad er dine fynske mærkesager?
Mine fynske mærkesager hænger tæt sammen med mine landspolitiske mærkesager, som er miljø, uddannelse samt menneskerettigheder og retfærdighed både nationalt og globalt.

Hvordan får vi skabt flere arbejdspladser på Fyn?
Kommunikation er det primære i denne forbindelse. På nuværende tidspunkt er vi vidne til en sand vidensflugt fra Fyn og den Syddanske region. En stor del af de højtuddannede fra Syddansk Universitet ser sig ikke i stand til at finde et kvalificeret job på Fyn og i den Syddansk region. Samtidig efterlyser erhvervslivet kvalificeret arbejdskraft. Dette er et meget tydeligt tegn på et voldsomt kommunikationssvigt mellem erhvervslivet og akademikerne på universitetet. Samtidig er det vigtigt at de erhvervsdrivende på Fyn og i den syddanske region kommer ud over deres frygt for teoretisk nytænkning og innovation, som de nyuddannede i høj grad vil kunne bidrage med, og dermed fremme og sikre Fyns og Syddanmarks erhvervsudvikling. 

Hvordan bliver integrationen af indvandrere/flygtninge bedre på Fyn?
Jeg mener at den danske integration skal være pluralistisk integration, hvorved menes at både minoriteter og majoriteter skal tilpasse sig hinanden. Og ikke som det med jævne mellemrum er oppe i den aktuelle debat assimilation, hvor minoriteterne opsuges i majoriteternes samfund.
Det giver ingen mening at forsøge at integrere flygtninge og indvandrere, hvis vi ikke selv ønsker at gøre en indsats herfor.
Integrationen skal sikres ved at åbne op for flygtninge og indvandreres mulighed for at komme ind på det danske arbejdsmarked, og det skal ske så hurtigt som muligt efter deres ankomst til landet, og ikke først efter at deres sag om familiesammenføring eller asyl er færdigbehandlet, som det er tilfældet i dag, hvilket kan tage helt op til to år - det giver ingen mening. Ved at gøre en fokuseret indsats for at nedbringe sagsbehandlingstiden, vil det være muligt for flygtninge og indvandrere selv med de nuværende regler, at søge ind på det danske arbejdsmarked efter et halvt års ophold i landet. Selvfølgelig skal der ske en tilpasning til det danske samfunds normer, regler og sprog - men det danske samfund skal samtidig gøre dette muligt, ikke blot ved at tilbyde en række muligheder og rettigheder, men også ved at stille en række krav.

Er der plads til flere svinefarme på Fyn eller skal antallet reduceres?
Der er et stigende behov for at antallet og omfanget af svinefarme kontrolleres bedre, så både landmandens, naboernes og miljøets interesser inddrages. Generne ved de stadig større svineproduktioner er bekymrende, ikke blot i forhold til lugtgener for naboerne, men også i forhold til miljømæssige hensyn til grundvand og natur. Hvis den nuværende vækst indenfor svineproduktionen fortsætter er det nødvendigt med mere forskning i bæredygtig teknologi så generne begrænses - ellers er der ikke plads til flere svinefarme på Fyn.

Hvilke konsekvenser får kommunalreformen for Fyn?
Det er svært at vurdere direkte hvilke konsekvenser kommunalreformen får for Fyn, især baseret på eksperternes meget forskellige og ofte modstridende udsagn på området.
Jeg vil dog vælge at fokusere på to områder, henholdsvis nærdemokrati og opgavefordeling i forbindelse med strukturreformen.

Nærdemokrati kan ikke blot decimeres til at være et spørgsmål om flere opgaver til kommunerne, det er i lige så høj grad et spørgsmål om kommunernes størrelse og den enkelte borgers forhold hertil, for ikke at nævne de mange opgaver der er gået fra de dødsdømte amter til staten.
Netop det faktum at kommunerne skal være så meget større for at kunne varetage de nye opgaver, kan aldrig ses som værende til fordel for nærhedsprincippet. Uanset hvordan strukturreformen bliver vendt og drejet kan det brede billede kun vise centralisering samlet set.

Desuden ændrer det ikke på det faktum at regeringen ved at placere fx miljøansvaret i kommunerne er gået på kompromis med fremtiden.
For den enkelte økonomisk trængte kommune (og ja det er de jo også efter en ny strukturreform) kan det ikke på et eller andet tidspunkt undgås, at kassetænkning prioriteres frem for miljøet, hvorved det bliver hensynet til og ønsket om at tiltrække sig flere skattekroner der går forud for ikke helt så håndgribelige miljøhensyn.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.