Piger på 14 og 15 voldtaget af to lidt ældre unge i Odense

Det gik over gevind, da to piger gik med et par unge mænd hjem fredag aften. Mændene voldtog hver en af pigerne, har de fortalt politiet.

-

Det gik over gevind, da to piger gik med et par unge mænd hjem
fredag aften. Mændene voldtog hver en af pigerne, har de fortalt
politiet.

Selvom de frivilligt gik med et par 18-19-årige fyre hjem,
havde de ikke tænkt sig at gå hele vejen rent seksuelt.
Men fyrene tog ikke de to piger på 14 og 15 års nej alvorligt
og begik fuldbyrdet voldtægt mod dem i lejligheden i
Vollsmosekvarteret i Odense.

Ifølge vagthavende hos Odense Politi ledte politiet natten til
lørdag efter det nøjagtige gerningssted.
- Vi er ikke helt klar over, hvor det præcist er foregået. Men
det er i Vollsmose et sted. I øjeblikket er pigerne på vores
voldtægtscenter, hvor undersøgelserne stemmer overens med
pigernes forklaring om en voldtægt, siger vagthavende.

De to piger havde mødt de to unge fyre på en offentlig plads
ved 21.30-tiden og havde snakket med dem. Efter et par timer
besluttede alle fire at gå hjem til en af de unge mænd. Men inde
i lejligheden stod det hurtigt klart, at mændene havde andre
forventninger end de to unge piger.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt