I det fynske folks tjeneste

Pizzeriaejer overfaldet med køller

En pizzeriaejer på Vesterbro i Odense blev lørdag aften overfaldet af to maskerede mænd bevæbnet med køller. Manden blev overfaldet i baggården til pizzeriaet, og overfaldsmændene stoppede først, da der kom vidner til overfaldet.

-

Den 41-årige mand havde netop forladt pizzeriaet, og var ved at låse sin cykel op i gården, da han kort før kl. 22.30 blev overfaldet i baggården.

De to mænd bankede løs på manden med køller, og da han faldt om på asfalten fortsatte gerningsmændene med at slå løs. Først da der kom vidner tilstede, holdt de to mænd inde og løb fra stedet.

Politiet kender ikke årsagen til overfaldet, men ifølge pizzeriaejeren kan det være uoverensstemmelser med en anden mand i restaurationsbranchen, der kan være årsag til det voldelige overfald.

Politiet efterlyser to mænd, der begge var omkring 180-185 centimeter høje og kraftige af bygning. Den ene var iført kasket, brun læderjakke og mørke bukser. Den anden bar mørkt tøj.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.