I det fynske folks tjeneste

Politi efterlyser knallertkører på Ærø

Fyns Politi, efterforsker en brand i et kollegium den 15. oktober på Rolighedsvej 1 i Marstal.

Ved branden skete der især brandskade på 1. sal i kollegiet, hvor fire beboere hurtigt efter brandens opståen blev reddet ud.

Politiets teknikere har undersøgt brandstedet, men har endnu ingen konklusion på årsagen til brandens opståen.

To vidner så klokken 0130 - ca. 20 min. før alarmen - en sort, hurtigkørende scooter- lignende knallert køre ad Ommelsvej mod nordøst i Marstal,- væk fra brandstedet på Rolighedsvej.

Politiet ønsker at få identificeret knallertkøreren med henblik afhøring, fordi vedkommende kan have gjort iagttagelser af betydning for sagen.

Der er ikke oplysninger om, at knallertkøreren har noget med brandens opståen at gøre.

Henvendelser kan ske til Fyns Politi på 114.

Ved du noget? Så send os et tip