I det fynske folks tjeneste

Politibil-jagt på Fyn

En ellers forholdsvis rolig fredag nat i Assens fik pludselig en dramatisk drejning, da en tidligere Assensborger stjal en politibil og kørte den i sænk på vej mod Odense, inden han blev indkredset af seks politibiler og anholdt. Det hele begyndte ved midnatstid. En politipatrulje fra Assens stoppede manden og anholdt ham for sprirituskørsel omkring fire kilometer udenfor Assens. Mens en betjent stod sammen med ham, begyndte mandens venner at komme ud af bilen og lægge op til et slagsmål.  

Spritbilist stjal politibil og stak af

En ellers forholdsvis rolig fredag nat i Assens fik pludselig en dramatisk drejning, da en tidligere Assensborger stjal en politibil og kørte den i sænk på vej mod Odense, inden han blev indkredset af seks politibiler og anholdt. Det hele begyndte ved midnatstid. En politipatrulje fra Assens stoppede manden og anholdt ham for sprirituskørsel omkring fire kilometer udenfor Assens. Mens en betjent stod sammen med ham, begyndte mandens venner at komme ud af bilen og lægge op til et slagsmål. Det fik den betjent, der sad i patruljevognen, til hurtigt at komme sin kollega til undsætning. Men i skyndingen glemte han bilnøglen i tændingen, og så var den anholdte spritbilist hurtig på aftrækkeren. Han hoppede ind i politibilen og kørte derfra. Og det samme gjorde hans venner bare i deres bil. Så stod betjentene der på landevejen. De endte med at tage en rutebil - der kom forbi i det samme - ind til stationen, hvor de hoppede ind i en ny politibil for at jagte biltyven. Politikollegaer fra Odense blev tilkaldt og hjalp til med at få lokaliseret manden, der var på vej mod Odense, hvor han bor nu. I Bellinge uden for Odense var manden imidlertidig i et T-kryds kørt lige ud og ind i en vold og noget krat. Bagefter stak han af til fods, men blev indhentet af en politihund. Herefter blev manden endnu engang anholdt og sigtet for spirituskørsel og biltyveri. Derpå blev han ført til detentionen i Assens. Her sov han rusen ud og blev lørdag formiddag løsladt uden fremstilling.