I det fynske folks tjeneste

Poststrejke fortsætter

Også i dag må odenseanere kigge langt efter rudekuverter og kærestebreve.

De gule cykler holder stille for anden dag i træk.

59 postbude i 5000 Odense C har efter et fagligt møde onsdag morgen, besluttet at fortsætte den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse. Protest mod arbejdets organisering er årsagen til poststrejken. Heller ikke postboksmodtagere kan idag få deres breve, da onsdagens brevpost ikke er blevet sorteret.

Pakkeposten er ikke berørt og bliver omdelt som normalt.