Poul Erik Svendsen: Jeg respekterer høringsperiode

Sygehusene i Middelfart og Nyborg skal lukkes ifølge Region Syddanmarks sparekatalog. Nu venter en høringsperiode forude.

Region Syddanmarks sparekatalog blev fredag formiddag offentliggjort. Det kan ende med at få store konsekvenser for flere sygehuse på Fyn.

I alt er der spareforslag for 210 millioner kroner i kataloget, der kan vælges i mellem for at finde de i alt 187 millioner der SKAL spares. 
Forude venter nu en høringsperiode, inden politikerne den 29. marts skal vælge hvilke af de syddanske sygehusafdelinger, der skal lukke. 

Formanden for sygehusudvalget Poul Erik Svendsen, er dog klar til at blive udfordret i høringsperioden.

- Nu går tingene i høring også bliver det udfordret, og det er det meningen er med en høringsperiode, også vender man og drejer alting, også tager vi stilling til, hvad det er fra sparekataloget, vi vil tage med i den sparerunde, der er i regionen, siger Poul Erik Svendsen.

Region Syddanmark skal spare 200 millioner kroner. Det betyder, at de små sygehuse i regionen er lukningstruede - i følge spareforslaget skal aktiviteterne i Nyborg flyttes til Svendborg. For at få plads til operationerne i Svendborg, skal fødeafdelingen nedlægges, så alle fynske børn fremover kommer til verden i Odense. Aktiviteterne i Middelfart skal flyttes til forskellige sygehuse i Jylland.

Se hele interviewet med Poul Erik Svendsen 

 

 

Oversigt

    Oversigt