Prisen for en plads i SFO stiger

I hver tredje kommune er en plads i skolefritidsordning nu dyrere end en børnehaveplads. I forvejen har Nyborg landets dyreste SFO-plads.

Det bliver endnu dyrere at have sit barn gående i skolefritidsordning næste år. Halvdelen af landets kommuner har besluttet at give SFO-taksten endnu et nøk opad i 2011

Det viser en undersøgelse af de kommunale budgetter for 2011, som analysefirmaet Corcom har lavet for pædagogernes fagforening Bupl, skriver bupl.dk.

Kun en kommune sætter taksten ned, viser undersøgelsen, der omfatter 70 kommuner.

Skolefritidsordningerne hører under folkeskoleloven, og i modsætning til børnehaver, vuggestuer og fritidshjem er der ikke noget loft over, hvor meget en kommune må kræve af forældrene for en plads i en skolefritidsordning.

I 31 kommuner landet over har det i år været billigere at have et barn i børnehave hele dagen, end det har været at have sit barn i SFO efter skoletid.

Den dyreste SFO-takst i 2010 finder man i Nyborg Kommune, hvor det koster 2165 kroner for en plads. En plads i børnehaven i samme kommune koster 1414 kroner om måneden.

Oversigt

    Oversigt