I det fynske folks tjeneste

Professor føler sig hængt ud af PET-kommission

Professor Bent Jensen fra Syddansk Universitet føler sig hængt ud i kommissionsberetningen om PET, og han får opbakning af andre historikere.

SDU-professor føler sig hængt ud af PET-kommissionen.

Historikeren Bent Jensen har gennem årene været blandt de hårdeste kritikere af PET-kommissionen.

Nu hænger samme kommission selv Bent Jensen ud for at have fodret PET med oplysninger, da han i 1980'erne var ansat som underviser på Odense Universitet. Sådan opfatter en del læsere med interesse for området i hvert fald PET-kommissionens beskrivelse af universitetsmiljøet 1945-1989 i Bind 10., skriver Jyllands-Posten.

På side 202 kan man læse om en "ansat på universitetets humanistiske fakultet", der i 1980'erne "videregav oplysninger om en stipendiats forskellige aktiviteter og mulige Østforbindelser". PET mødtes ifølge kommissionen flere gange med kontakten og diskuterede emner af politisk og efterretningsmæssig relevans.

At der er tale om Bent Jensen , hersker der ifølge Bent Jensen selv ingen tvivl om. Han kalder over for Jyllands-Posten kommissionens beskrivelse af ham for "noget forbandet svineri" og benægter, at han nogensinde skulle have givet oplysninger til PET om kolleger, stipendiater eller studerende. Han afviser også, at han skulle have modtaget oplysninger fra PET til brug i et forskningsprojekt.

- Det værste er, at der kommer en meget polemisk og ondskabsfuld bemærkning om, at jeg formentlig forlangte noget for mine oplysninger. Jeg bliver nærmest fremstillet som en fordækt person, der handlede på den sorte børs med PET, hvor jeg på den ene side gav oplysninger om studerende, stipendiater og kolleger, mens jeg på den anden side modtog ting og sager fra dem. Det er simpelthen så svinsk, siger Bent Jensen til Jyllands-Posten og fortsætter:

- Det kan koges ned til, at jeg i 1984 blev spurgt af PET, om jeg kunne oplyse noget om min gode kollega Erik Kulavig, fordi han rejste til østlandene. Jeg sagde til dem, at jeg syntes, at de skulle slappe af, for hvis ikke de havde vigtigere ting at tage sig til, var der ingen grund til at ulejlige mig. Derefter gik jeg til Erik Kulavig og fortalte, hvad jeg havde forklaret PET. Mere er der ikke i det.

Dette forløb bekræfter Erik Kulavig.