I det fynske folks tjeneste

Pyroman atter på spil i Hjallese

Natten til tirsdag blev der sat ild til en container i Hjallese i det sydlige Odense. Området har været plaget af flere brænde de seneste måneder og politiet mener at der er en pyroman på spil.

I sidste uge gik det ud over et møntvaskeri og natten til tirsdag blev der sat ild på en container.

Branden opstod lidt efter klokken 2 på Jacob Hansens Vej 10. Brandvæsnet nåede hurtigt frem og fik slukket ilden uden at der skete nævneværdig skade.

Men politiet frygter, at det kan ende galt. Kvarteret omkring Jacob Hansens Vej har nemlig været plaget af flere brande de seneste uger. Tidligere er det gået ud over carporte, trailer og containere.

I sidste uge gik det ud over et Møntvasteri på Jacob Hansens Vej 40. Flere beboere måtte evakueres da branden udviklede sig faretruende.

- Det her tangere langt mere end drengestreger. Det er formentlig en pyroman, der er på spil, og vi vil meget gerne have henvendelser fra beboere i området, der måtte have set noget mistænkeligt, siger vagthavende ved Fyns Politi.

Her blev der tændt ild

Vis stort kort