I det fynske folks tjeneste

Rådhus må lukke på valgdagen

Folketingsvalget, der nu skal afholdes samtidigt med amts- og kommunalvalget, betyder, at kommunerne skal bruge mange ekstra valgtilforordnede. I Ringe må de lige frem lukke rådhuset, fordi de ansatte skal styre valgstederne.

-

I Ringe skal der nu bruges 40 ekstra valgtilforordnede d. 20. november. Borgmester Bo Andersen (V) bekræfter, at det betyder, at rådhuset må lukke for almindelige borgerhenvendelser på valgdagen.

To adskilte stemmesteder
De mange ekstra valgtilforordnede skal bruges, fordi selve valghandlingen bliver nødt til at deles op i to afdelinger. Det sker for at undgå, at stemmesedlerne blandes sammen.

Samtidig er det heller ikke alle, der har ret til at stemme til et kommunalvalg, der også må stemme til et folketingsvalg.

Ved amts- og kommunalvalg skal man være fyldt 18 år, have enten dansk statsborgerskab, være statsborger i et andet EU-land, Island eller Norge og bo i Danmark eller have boet i Danmark uafbrudt i tre år.

Ved folketingsvalg er betingelserne for at have stemmeret skrappere. Her skal man være dansk statsborger med fast bopæl i Danmark for at må stemme.