I det fynske folks tjeneste

Regionsrådet holder fast: Bios skal betale bod på 13,5 mio.

01:37

Et flertal i regionsrådet har valgt, at sende en regning til ambulance-operatøren Bios for store mangler i dets beredskab i årets tre første måneder.

Ambulance-firmaet Bios skal i følge kontrakten med Region Syddanmark betale bod, fordi de i en række tilfælde ikke har kunnet stille med det antal ambulancer, der er fastsat i kontrakten.

Selve bodssystemet trådte i kraft pr. 1. januar, og Bios havde så store mangler i deres beredskab i årets tre første måneder, at det ifølge TV 2/FYNs oplysninger betyder en bod på de maksimale 15 procent af kontraktsummen svarende til cirka 4,5 millioner kroner pr. måned.

Boden afregnes hvert kvartal, så Bios i første omgang skal betale 13,5 millioner kroner inden 30 dage.

Mangel på reddere

Det er manglen på reddere, der har gjort det svært for BIOS at opfylde kontrakten med Region Syddanmark.

Regionsrådet har i så i dag besluttet at sende en opkrævning til Bios på bodsbeløbet. 

I en pressemeddelelse forklarer regionsrådsformand Stephanie Lose (V) regionsrådets beslutning:

- Vi sender nu en opkrævning af boden til BIOS og Responce. Vi har på baggrund af den pågående efterforskning fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og BIOS’ påstande om, at Falck har misbrugt deres dominerende stilling på markedet, vendt sagen med Kammeradvokaten, og vi mener fortsat, vi er i vores fulde ret til at fastholde boden.

Region Syddanmark kunne have valgt en mere drastisk løsning, nemlig at tilbageholde bodsbeløbet i de kommende betalinger til Bios. Men regionsrådet har altså valg en lidt mildere sanktion, at fremsende en regning på bods-beløbet. 

Tvist kan udskyde betaling

Bios overtog ambulance-kørslen på Fyn og i Syd- og Sønderjylland 1. september 2015, og 1. januar var prøveperioden slut for Bios. Det betød, at der skulle betales bod fremover, hvis Bios ikke levede op til kontrakten.

Ifølge regionsrådsformand Stephanie Lose (V) har man en forventning om, at Bios vil indlede en kontraktlig tvist om bodsbetalingen. Sker det, vil regionen hensætte kravet om bodsbetaling, indtil tvisten er afgjort.

SF og Enhedslisten stemte ikke for, og SF vil nu indbringe sagen for Statsforvaltningen. SF vil have undersøgt om det er i orden, at regionen giver Bios en håndsrækning i forhold til, at betalingen kan udskydes.

05:12

Bios skal betale bod til Region Syddanmark, fordi ambulanceselskabet ikke har leveret det antal ambulancer, virksomheden har forpligtet sig til.

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip